ISTANDSÆTTELSE AF FREDET VILLARestaurering og handlingsplan |
PROJEKTETVi har udarbejdet en handlingsplan for den fredede villa samt udført renovering af facaden. Ejendommen fremstår slidt og trængte til en generel facadeistandsættelse. Istandsættelsen berørte tag og kviste samt maling af det dekorative træværk. Tagrender og nedløb trak gevaldigt ned på helhedsindtrykket af ejendommen da disse er udført i plast og nedløbene er kækt ført skråt hen over facaden. Istandsættelsen omfattede derfor også en omplacering af nedløb og render i zink, for at højne villaens arkitektoniske udtryk. |
HISTORISK KONTEKSTVillaen er opført i 1887 af Niels Rasmussen og S. F. Schougaard med garage fra 1911. Villaen er et godt eksempel på det tidligere villabyggeri på Frederiksberg, hvor borgerskabets huse udtrykte en stor mangfoldighed i stilarter. I nr. 17 har man i sin tid valgt at trække på referencer til den landlige, rustikke idyl. Det er bl.a. afspejlet i facadens asymmetriske udformning, de maleriske karnapper og småkviste samt de dekorative, røde “tunger” langs tagudhæng og vinduer. |